top of page
Natløb for alle 
Onsdag d. 16. oktober og fredag d. 18. oktober kl. 19:00 -23:00

Fejr mørkets kommen med vores spændende natløb i Labyrint Lolland-Falster! Uanset om du er barn eller voksen, kan du deltage og opleve labyrinten i mørket.

Glæd dig til en aften fyldt med mystik, hvor I udforsker de hemmelige stier i vores labyrint ved hjælp af lyset fra en lanterne, som I får udleveret ved indgangen. Lad lyset guide jer gennem skovens dunkle stier, mens I opdager de skjulte hemmeligheder og får en uforglemmelig aften.

Efter en spændende tur i mørket kan I nyde en velfortjent pause i Stakladen, hvor der tilbydes varme drikke som kaffe, te og varm kakao. Hvis I har brug for lidt ekstra forfriskning, kan I også nyde et glas vin eller en øl.

Man kan ikke købe familie billet eller benytte sæsonkort ved dette særarrangement.

Entre voksen 105 kr. - Entre barn (3-12 år) 75 kr. - Labyrint Ark m. Halloween tema 20 kr. - Genbrugs Labyrint Ark fra sæson24 gratis - Spøgelses Ark til de mindre 15 kr.

Så tag familien, vennerne eller kollegerne med og oplev en magisk aften i vores labyrint under stjernerne!

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en magisk nat i Hallooween-Labyrinten!

DSC_1326.jpg
bottom of page